Personlig blog

Arbejderhistoriske arkiver

Foto: Kirsten Andersen

I torsdags var jeg til et interessant arrangement i Arbejdermuseet. Det handlede om arbejderhistoriske arkiver og om projektet Ret til egen historie.

To interessante og for mig vedkommende emner. Det første mere af personlig interesse og det andet af slægtsforskermæssig interesse.

Anledningen til arrangementet var en udgivelse af nr. 2 af Tidsskrift for historie, kultur og politik ved foreningen Selskabet for Arbejderhistorie (SFAH). Det er interessant for mig, fordi jeg jo selv kommer fra arbejderklassen og derfor også ser det for vigtigt, at den historie, der ikke altid er blevet prioriteret, også fortælles. Jeg oplever det selv, når jeg som frivillig transskriberer håndskrevne erindringer fra pensionister i Københavns Kommune, afleveret år 1969. Det vil sige, at det de fortæller spænder fra sidst i 1800-tallet og til midt i 1900-tallet. Det er ofte “almindelige menneskers” erindringer, som jeg derved får indblik i. Og jeg føler, det er meget meningsfyldt at være med til at gøre disse erindringer tilgængelige og søgbare på Københavns Stadsarkivs hjemmeside.

Og så er der jo også det, at min egen oldefar oplevede tiden i begyndelsen af 1900-tallet i København aldeles midt i arbejderklassen og fattigdommen. Da han døde som 30 årig, er der ingen fortælling fra ham, men de historier jeg læser og transskriberer er jo i nogle tilfælde nok nogle, der ligner hans. En grundig slægtsforskning har også hjulpet mig til at få et indtryk af, hvordan hans og hans families tilværelse har været.

Tilbage til arrangementet på Arbejdermuseet. Det handlede også om projektet Retten til egen historie. Ledet af Danmarks Forsorgsmuseum hjælper projektet tidligere og nuværende anbragte med at få adgang til egne sagsakter. Lederen af Danmarks Forsorgsmuseum holdt et rigtig fint foredrag om projektet og Per Balken, som er et af de mennesker, der har været anbragt som barn og ung og som har fået sine sagsakter at se, medvirkede. Hans bidrag gjorde stort indtryk. En diskussionsemne i forhold til arkiverne var, om det er rimeligt, at der blokeres med sorte streger i de sagsakter, som udleveres. Hvorfor må jeg ikke kende hele min historie? spurgte Per.

Det blev på foredraget også nævnt, at Danske Slægtsforskere tilbyder gratis hjælp til tidligere anbragte med at danne deres familietræ. Ofte ved de ikke så meget om deres familie, og det kan betyde meget at få kendskab til sit ophav. Flemming, min grandfætter, har netop hjulpet en person med at danne sådan et familietræ. Og det var en stor oplevelse for denne person, men også for Flemming.

Hvis du har fået lyst, kan du læse mere om projektet Ret til egen historie her.

Arrangementet, som jeg deltog i sammen med min frivillig-kollega fra Københavns Stadsarkiv, blev holdt i den smukke festsal i Arbejdermuseet. Det var også en oplevelse at være der. Se foto.

2

Far-rollen i udstilling på Gl. Strand

Foto: Kirsten Andersen

Jeg er faldet i Kunstnerkoloni udsendelserne på DR. Nogle af dem er jeg ret begejstret for. De er gode til at jeg får kendskab til unge kunstnere. Nu, hvor jeg ikke længere er i kunstverdenen til daglig, så kan det godt være svært at følge med. Det er for eksempel kunstnere som Kim Mejdahl, der er med i kunstnerkolonien på Bornholm, Jo Hedegaard i kolonien ved Amalfikysten, og Adam Christensen, der er med i kolonien i Fåborg. I løbet af de 8 afsnit lærer man kunstnerne lidt at kende og for mit vedkommende – får en stor sympati for dem. Ved det første bekendtskab tænker jeg nok: det er da noget underligt noget, men efterhånden lærer man at forstå, hvad det er de gerne vil med deres kunst.

Fra den 29. januar til den 3. maj viser Gl. Strand udstillingen Daddy Issues, og her medvirker blandt mange andre Adam Christensen. En anden kunstner fra kunstnerkolonien i Fåborg – Kasper Bonnén medvirker også i udstillingen. Jeg skal helt sikkert ind og se den udstilling. I min tid (jeg er 69 år) har far-rollen jo ændret sig rigtig meget og det er virkelig positivt. Det er dejligt at se, at ens egne sønner – og hele deres generation – som det naturligste i verden tager del i omsorgen for børnene.

Læs mere om udstillingen på Gl. Strands hjemmeside her.

PS: Fotoet er fra en udstilling om Leonard Cohen, som jeg så i 2020 på Gl. Strand

3

Godt Nytår!

Foto: Kirsten Andersen

Så er der et helt nyt år at bruge af. Jeg håber, I alle er kommet godt ind i det nye år og har lyst til nye oplevelser.

I min kalender er første kulturoplevelse Nytårskoncert med Copenhagen Phil og Jens Jacob Tychsen (hr. Weyse, Badehotellet). Det er den 9. januar, og det glæder jeg mig til. Der er stadig få billetter, kan jeg se, så hvis det er noget, kan I læse videre her.

Skal I planlægge på længere sigt, så vil jeg foreslå at besøge Visit Copenhagens hjemmeside. Der findes dog også mange andre hjemmesider, hvor der er oversigter over begivenheder og aktiviteter i København hen over året. Mange af dem tilbyder også apps til telefonen, så man har oversigten med sig ud i byen.

2

Glædelig Jul

Foto: Kirsten Andersen

Hermed ønsket om en Glædelig Jul og Godt Nytår til jer alle! Og på genskriv i det nye år.

Billedet er fra Lyngby Hovedgade. Ny juleudsmykning i år.

 

2

Juleoratoriet i Vor Frue Kirke

Foto: Kirsten Andersen

Sidste fredag var jeg sammen med Flemming til julekoncert i Vor Frue Kirke.

Det var en koncert i det abonnement, jeg har tegnet med Copenhagen Phil og en koncert, jeg havde set meget frem til. Først og fremmest fordi J. S. Bachs musik bare er så utrolig dejlig at lytte til og det var selveste Københavns Drengekor, der skulle synge. Men også fordi koncerten skulle foregå i Vor Frue Kirke, som er så smukt udsmykket af Berthel Thorvaldsen. Altså kultur i høj klasse hele vejen rundt.

Musikken var også dejlig, og jeg kom i den her stemning af zen, som jeg nogle gange gør, når jeg er til en klassisk koncert, hvor hovedet bare blive tømt for tanker, og fokus kun er på musikken. Da vi snakkede om det bagefter, viste det sig, at Flemming havde haft det på samme måde. Men jeg havde lidt problemer med akustikken i visse passager, fx hvor trompeterne spillede, eller de lyse sangstemmer hos solisterne var på. Det blev simpelt hen for skingert. Det syntes Flemming ikke – så det kan jo være mine ører, der er anderledes indrettet. Vi opdagede dog senere at Politikens musikanmelder havde det ligesom jeg med akustikken. Så næste gang vil jeg prøve at gå til samme koncert i Holmens Kirke, hvor jeg har hørt, at akustikken skulle være bedre.

Det med akustikken tog dog ikke fornøjelsen ved koncerten væk. Det er jo flot med Bachs version af jule-evangeliet, et af Danmarks bedste kor, et velspillende orkester og en stor flot kirkesal.

2