Københavnerotium

Personlig blog

Kategori: Kultur

Pinsedag i Tivoli

Pinse i hovedstaden. Hvad skal man fornøje sig med?

Flemming er på besøg fra Aalborg, og han foreslog at vi kunne gå en tur i Tivoli. Det var jeg med på. Jeg har kort til Tivoli, så jeg kan bare gå derind, så tit jeg har lyst. Men det er jo også hyggeligt at følges med nogen. Vi havde aftalt at mødes kl. 12 og så spise frokost i Tivoli. Det blev i restaurant Figaro, hvor vi fik en smørrebrødstallerken og en Classic fadøl. God mad til en fornuftig pris – rabat med Ældresagen 💰- man skal spare, hvor man kan 😊

Som sagt, så gjort. Og det blev virkelig en dejlig og hyggelig dag. En skøn overraskelse var, at Tivoli Garden gav koncert på Plænen. De er meget dygtige, og den lyd af Tivoli Garden hører jo bare med til en dag i Tivoli. Ligesom en helium ballon, der er smuttet ud af en barnehånd og flyver mod himlen….  🎈og sidde på en bænk og kigge på det hele.

Endnu en glædelig overraskelse var at der var Jazz musik med Tivoli Orkestret i Det grønne Væksthus. Det var glad og hyggelig jazz med meget velspillende musikere. Så kunne man nyde en Garden Spritz i solskinnet mens man lyttede til musikken. Til slut en dejlig isvaffel, det hører sig også til i Tivoli

Det blev en rigtig dejlig eftermiddag. Og nu har Flemming også et Tivolikort, så mon ikke vi kommer til at besøge den smukke have flere gange? Det tror jeg vi gør.

 

2

My Fair Lady!

Det har været min yndlings musical. Altid.

Egentlig er jeg ikke så meget for musicals. Men i denne synes jeg der er meget godt musik. Og en god fortælling, der spidder den chauvinistiske mandefigur.

Allerede som barn og ung fik jeg ørerne op for den danske udgave med Mogens Wieth som Professor Higgins, Gerda Gilboe som Elisa og ikke mindst Osvald Helmuth som Alfred Doolittle – “ham der skal giftes nu til morgen”. Og jeg har en CD med alle sangene fra den forestilling.

I onsdags var jeg sammen med Flemming inde og se den aktuelle opsætning på Det Ny Teater. Jeg vil godt indrømme, at det der trak mest nok var Tommy Kenter i rollen som Alfred Doolittle og søde Susse Wold som Professor Higgins mor. Det var så fint at se hende på scenen, som hendes mand, Bent Mejding og hun fornyede og førte fremad med succes. Hvor må det også glæde hende, at stå der og modtage de bragende bifald.

Det at opleve levende teater med levende musik. Det er nu noget særligt. Og musikken leverer virkelig den ene ørehænger efter den anden. Det fik jeg også beviset for, da jeg stod på hovedbanegården og ventede på S-toget. En der stod bag mig, havde åbenbart også været til forestillingen, for hun stod og nynnede en af melodierne. Hos mig kørte den for det indre øre.

En ting, som de godt kunne spare i forestillingen efter min mening, er dansetrinene i næsten enhver scene. Jeg kunne godt nøjes med sangeren og sangene.

Selvfølgelig var Tommy Kenter helt suveræn i rollen som Alfred Doolittle. Jeg er glad for at jeg har set forestillingen.

2