I torsdags var jeg til et interessant arrangement i Arbejdermuseet. Det handlede om arbejderhistoriske arkiver og om projektet Ret til egen historie.
To interessante og for mig vedkommende emner. Det første mere af personlig interesse og det andet af slægtsforskermæssig interesse.
Anledningen til arrangementet var en udgivelse af nr. 2 af Tidsskrift for historie, kultur og politik ved foreningen Selskabet for Arbejderhistorie (SFAH). Det er interessant for mig, fordi jeg jo selv kommer fra arbejderklassen og derfor også ser det for vigtigt, at den historie, der ikke altid er blevet prioriteret, også fortælles. Jeg oplever det selv, når jeg som frivillig transskriberer håndskrevne erindringer fra pensionister i Københavns Kommune, afleveret år 1969. Det vil sige, at det de fortæller spænder fra sidst i 1800-tallet og til midt i 1900-tallet. Det er ofte “almindelige menneskers” erindringer, som jeg derved får indblik i. Og jeg føler, det er meget meningsfyldt at være med til at gøre disse erindringer tilgængelige og søgbare på Københavns Stadsarkivs hjemmeside.
Og så er der jo også det, at min egen oldefar oplevede tiden i begyndelsen af 1900-tallet i København aldeles midt i arbejderklassen og fattigdommen. Da han døde som 30 årig, er der ingen fortælling fra ham, men de historier jeg læser og transskriberer er jo i nogle tilfælde nok nogle, der ligner hans. En grundig slægtsforskning har også hjulpet mig til at få et indtryk af, hvordan hans og hans families tilværelse har været.
Tilbage til arrangementet på Arbejdermuseet. Det handlede også om projektet Retten til egen historie. Ledet af Danmarks Forsorgsmuseum hjælper projektet tidligere og nuværende anbragte med at få adgang til egne sagsakter. Lederen af Danmarks Forsorgsmuseum holdt et rigtig fint foredrag om projektet og Per Balken, som er et af de mennesker, der har været anbragt som barn og ung og som har fået sine sagsakter at se, medvirkede. Hans bidrag gjorde stort indtryk. En diskussionsemne i forhold til arkiverne var, om det er rimeligt, at der blokeres med sorte streger i de sagsakter, som udleveres. Hvorfor må jeg ikke kende hele min historie? spurgte Per.
Det blev på foredraget også nævnt, at Danske Slægtsforskere tilbyder gratis hjælp til tidligere anbragte med at danne deres familietræ. Ofte ved de ikke så meget om deres familie, og det kan betyde meget at få kendskab til sit ophav. Flemming, min grandfætter, har netop hjulpet en person med at danne sådan et familietræ. Og det var en stor oplevelse for denne person, men også for Flemming.
Hvis du har fået lyst, kan du læse mere om projektet Ret til egen historie her.
Arrangementet, som jeg deltog i sammen med min frivillig-kollega fra Københavns Stadsarkiv, blev holdt i den smukke festsal i Arbejdermuseet. Det var også en oplevelse at være der. Se foto.
