My Fair Lady!
Det har været min yndlings musical. Altid.
Egentlig er jeg ikke så meget for musicals. Men i denne synes jeg der er meget godt musik. Og en god fortælling, der spidder den chauvinistiske mandefigur.
Allerede som barn og ung fik jeg ørerne op for den danske udgave med Mogens Wieth som Professor Higgins, Gerda Gilboe som Elisa og ikke mindst Osvald Helmuth som Alfred Doolittle – “ham der skal giftes nu til morgen”. Og jeg har en CD med alle sangene fra den forestilling.
I onsdags var jeg sammen med Flemming inde og se den aktuelle opsætning på Det Ny Teater. Jeg vil godt indrømme, at det der trak mest nok var Tommy Kenter i rollen som Alfred Doolittle og søde Susse Wold som Professor Higgins mor. Det var så fint at se hende på scenen, som hendes mand, Bent Mejding og hun fornyede og førte fremad med succes. Hvor må det også glæde hende, at stå der og modtage de bragende bifald.
Det at opleve levende teater med levende musik. Det er nu noget særligt. Og musikken leverer virkelig den ene ørehænger efter den anden. Det fik jeg også beviset for, da jeg stod på hovedbanegården og ventede på S-toget. En der stod bag mig, havde åbenbart også været til forestillingen, for hun stod og nynnede en af melodierne. Hos mig kørte den for det indre øre.
En ting, som de godt kunne spare i forestillingen efter min mening, er dansetrinene i næsten enhver scene. Jeg kunne godt nøjes med sangeren og sangene.
Selvfølgelig var Tommy Kenter helt suveræn i rollen som Alfred Doolittle. Jeg er glad for at jeg har set forestillingen.