Hvor skoven dog er frisk og stor …. og grøn
Foto: Kirsten Andersen
H. C. Andersen er meget fremme i medierne lige nu, da det er 150 år siden han døde den 4. august. Det er også helt rimeligt at give ham noget plads. Han var noget helt særligt og er den dag i dag stadig kendt i hele verden, mest for sine eventyr. Bøgerne om hans eget liv “Mit livs eventyr” og hans rejsebeskriveler er også rigtig fine at læse. Fx hans rejse til Italien 1833-2834. Billedet viser udstillingskataloget fra udstillingen i Thorvaldsens Museum og H. C. Andersens hus i 1990. Jeg fik kataloget af museumsdirektør Nina Hobolth, da jeg var ansat på Nordjyllands Kunstmuseum (nu Kunsten), fordi hun vidste, jeg interesserede mig for H. C. Andersen. Det blev jeg meget glad for og glædes over det endnu.
H. C. Andersen skrev dog også digte og sange, og den nævnte om skoven, kom jeg i tanker om, da jeg gik en tur i dag, da regnen hørte op. Der var en rigtig dejlig duft i skoven og den stod bare helt grøn og frisk. Nogle gange skal man bare se at komme ud, selv om vejrudsigten melder regn og regn. Jeg fik en gåtur på godt 4 km i tørvejr, og dagens motion og den gode samvittighed er i orden. 😇 Der var dog ingen jordbær i skoven – men sikkert nok skovmærker.
Foråret så sagte kommer, skrev jeg. Nogle kan sikkert genkende, at det er titlen på Kaj Munks bog om hans barndom, ungdom og de første år i Vedersø. Jeg læste den som ganske ung og var meget fascineret af Kaj Munk. Jeg fik bogen antikvarisk i julegave et år af Robert og kom til at tænke på den, da jeg så Hr. Auerland sad og læste i den i Badehotellet. Kaj Munk skrev den i 1942, hvor den også blev udgivet. Det er god læsning, jeg kan anbefale den.