Personlig blog

Lisa Nilsson – efter koncerten

Lisa Nilsson – efter koncerten

Foto: Kirsten Andersen

Vi kom i god tid og nød et glas vin i baren inden koncerten. Så kunne Flemming også lige nå at følge Aab’s kamp på telefonen. Så vidt jeg husker gik det godt med fodboldkampen.

Det gjorde det også med koncerten. Det var en rigtig dejlig oplevelse. I to timer uden pause underholdt den svenske sangerinde og hendes band.

Lisa Nilsson har en flot stemme, som hun bruger meget varieret, og det levede fuldt op til mine forventninger, jeg har ikke været til koncert med hende før. De små fortællinger, hun havde ind imellem, var godt afbalanceret i forhold til sangnumrene, og de virkede meget personlige og ærlige. Det samme gælder iøvrigt for sangteksterne, som ofte handler om, at det ikke altid er lige nemt at være Lisa Nilsson.

Der var en god stemning i salen, og begejstringen var stor, især når de kendte sange som “En kort, en lang” og “Himlen rundt hörnet” var på. Ved den sidstnævnte endda med deltagelse fra publikum.

Der måtte et par ekstranumre til, før publikum lod bandet og sangerinden få fri. Som Flemming nævnte, så var der også kun to timer til, at de skulle på scenen igen. Det er noget af en præstation.

Vi sad et godt sted i salen og var helt tilfredse. En god eftermiddagskoncert, og jeg skulle sige fra Flemming, at han giver den seks stjerner. 🌟

Bagefter gik vi ud i byen og spiste. Det skriver jeg om en anden dag, for det var også en stor succes.

2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *